Blog indlæg 3: Innovationskompetence i relation til at arbejde med mennesker med funktionsnedsættelser

En bog, som jeg er blevet meget inspireret af at læse her på modul 1 er Lotte Darsø´s Innovationspædagogik. Hendes beskrivelse af, hvad innovationskompetence er, falder godt i tråd med hvad mit arbejde består i. Kompetence er evnen til at takle situationer og problemer, når de opstår, ved at trække på egen viden og erfaring, og innovation er at se muligheder, og at være i stand til at føre disse muligheder ud i livet på en værdiskabende måde. De to egenskaber ser jeg i høj grad komme i spil i mit arbejde med at hjælpe mennesker med funktionsnedsættelser.

Da jeg for knap et år siden var på teknologiseminar med kollegaer fra hele landet fik jeg under vores gallamiddag en oplevelse som har siddet hos mig lige siden. Under middagen spørger en kollega mig om, hvor længe jeg egentlig har været indenfor faget, og hvor til jeg svarer, at jeg har været med i 9 år, og til dette svarer kollegaen, at så har jeg godt nok fyldt meget. Først tænkte jeg, at han var uforskammet, men jeg har gået og tænkt længe over det, og jeg er kommet frem til, at det måske i virkeligheden betød, at jeg var god til mit arbejde. Hænger det sådan sammen? Det vælger jeg i hvert at tro.

En egenskab som er vigtig i forhold til mit arbejde er, at kunne se muligheder eller udfordringer frem for begrænsninger. Hvis jeg ser et menneske med funktionsnedsættelse, og starter med at se begrænsningerne i forhold til hvad dette menneske kan gøre ud fra sin nuværende situation, så kan jeg lige så godt pakke sammen med det samme, da jeg ikke har tiltro til, at jeg kan løfte opgaven med at finde en løsning. Hvis jeg i stedet for vælger, at se på mulighederne eller udfordringerne, så er jeg allerede kommet et skridt længere imod at finde en løsning. I de 9 år jeg har arbejdet med dette område har jeg kun haft 2 sager, hvor jeg ikke har været i stand til, at finde en løsning, og det hang sammen med, at teknologien som jeg skulle bruge ikke på daværende tidspunkt var udviklet nok til, at jeg kan anvende den som en løsning. Men det betyder ikke, at jeg har opgivet disse 2 sager, men at de ligger og rumsterer i baghovedet, og at jeg venter på at teknologien bliver god nok til, at jeg kan tage den i anvendelse.

Jeg elsker mit arbejde, og har altid sagt, at det bedste ved arbejdet er, at se den glæde som det skaber hos de menneske jeg hjælper. Det at de får nogle muligheder for at indgå i fællesskaber, og kunne deltage på mere lige vilkår er noget som betyder meget for dem. Hvis ikke det er værdiskabende, så ved jeg ikke hvad værdiskabelse er.

At arbejde innovativt i forhold til, at skabe og finde løsninger gør, at jeg hele tiden udvikler mig i min stilling som IKT-konsulent. Det at kunne tænke ”ud af boksen” i forhold til løsninger gør, at jeg er god til mit arbejde, og det er måske også grunden til at jeg har ”fyldt” meget som min kollega udtrykte det. Jeg deler gerne min viden omkring løsninger, da jeg tror på, at fælles vidensdeling er fremtiden. Vi er ikke så mange som arbejder indenfor dette område, og derfor bliver det essentielt at vi vidensdeler på tværs, så dem som kommer efter mig/os kan drage nytte af den viden som er blevet bibragt området, og drage nytte af denne viden. Det betyder samtidig også, at min og andres viden skal dokumenteres, så vi får en fælles ”base” hvorfra man kan trække på forskellige løsninger. Denne base findes ikke i øjeblikket, og måden det foregår på er, at man skriver ind i et forum under Socialstyrelsen, hvor man smider sit spørgsmål op, og så byder folk ind med forskellige løsningsforslag i forhold til det konkrete spørgsmål.

 At arbejde innovativt i forhold til at finde løsninger indebærer også en del Trial & Error. Men det hører med til arbejdet, og skal ikke ses som et nederlag, men som en mulighed. Den løsning som en borger ikke kan bruge kan måske med tiden bruges af en anden. Det er i hvert fald det jeg har oplevet mere end en gang. En anden betydning er, at man ofte afsøger Internettet i forhold til at finde nye spændende tiltag eller løsninger som man kan bruge fremadrettet. Det er ad denne vej jeg ofte har fundet nye spændende løsninger, som jeg efterfølgende har købt hjem, og siddet og afprøvet på alle tænkelige måder, så jeg har opnået viden om, hvad jeg kan bruge løsningen til når tiden er inde til at afprøve den i praksis.

Inden man kommer så langt som til at finde en løsning skal der først foretages en udredning af den enkelte borger, og herunder graden af funktionsnedsættelsen. Hvilke ønsker som borgeren har i forhold til at kunne få et så selvstændigt liv som muligt. Men det er også vigtigt, at vide noget om diagnoser, da diagnosen fortæller noget om, hvordan sygdommen progredierer, og det har betydning for, hvordan man griber sagen an på kort og lang sigt. Her er det igen, at innovationen kommer i spil, da man på kort sigt godt kan komme en løsning, men når der sker en progrediering med yderligere funktionsnedsættelse som følge, så kan det stille større krav til den løsning man så stiller op med, og det kan være udfordrende for den enkelte IKT-konsulent. Men udfordringer er samtidig også det som skaber udvikling, og her i ligger innovationen.